| toni |
|
|
|
|
|
|
Morgen |
Middag |
Aften |
Og nat |
Hvad..........
Jeg har jo min egen "space" her på Internettet. Jeg har lavet tonituff hjemmesider siden 1990, dengang kunne man få små standardsider i diverse firmaer. Disse firmaer var drevet af nogle langhårede Hippi-typer der gik i bare tæer og de lignede noget der var løgn. Men jeg har haft tonituff registreret i 25 år, og jeg har skrevet hjemmesider i html mere seriøst siden 1994, det var næsten samme tid som hjulet blev opfundet. Det var dengang min processor hed 80/88 og 80-3-86 og min Dos version var 3,0 ingen ved vel i dag hvad Dos var for noget
Min Windows version var 3.1 og jeg skulle konstant redigere i config.sys og autoexec.bat det var tider, alligevel.
Så kom Win95, Win97, Win2000 og millennium, Vista, og Win7 og 10.... 11....12... 100? Der er så mange Gbyte og filer i Win10 at det nu er umuligt at gennemskue. Det er lige før at min Win10 selv laver fejl som den selv kan finde og selv kan reparere. Vi brugere bliver i denne elektronifiserede verden dummere og dummere fordi vi ikke har fingrene mere i det. Meget smart af Mr. Gate.
Men jeg skriver altså stadig tonituff.dk i hånden, så giv mig dog for pokker noget respekt, sgu da.
Og ja, jeg ved godt at den er lidt gammeldags, og man skal klikke "tilbage" når man har læst en side. Men sådan er det bare, så lev med det.
Jeg tænker at dem der for første gang er her på tonituff, selvfølgelig ikke aner hvad de går ind til.
Så lad mig gøre det helt klart, tonituff er til mig selv, og til dem der har krydset mit liv gennem snart 70 år.
Når de og jeg ind i mellem tænker; hvad fanden skete der? så kan vi gå herind og se det.
Det er gamle venner, børn og børnebørn, perfide bekendtskaber og dem der bare har hørt om mine bands.
Men som sagt mest til mig selv, når jeg engang ikke mere kan tygge smør, eller huske hvem jeg er.
Så kan jeg glo lidt, eller høre lidt musik. Men alle er selvfølgelig velkommen, jeg ligger jo frit fremme.
Jeg tænker ikke at det rykker noget for særlig mange, bare at se på de 1000 vis af fotos fra et langt og lykkeligt liv.
Der er jo trods alt også noget god information, hvis man engang selv vil en tur ud i Østen.
Men måske får man mere ud af at lytte på den fede musik fra et langt liv.
Jeg har skiftet "host" på tonituff, fordi den gamle host ikke kunne overskue at jeg ville betale tonituff langt frem.
Men det kunne den nye host altså. Så når jeg ligger og raller, betaler jeg 10 år frem.
Så folk kan se længe efter jeg er død, hvor underlig jeg har været. Men er vi ikke alle lidt underlige?
Der er to store emner her på tonituff, nemlig de sidste 12 års rejsen rundt i Thailand.
Det har medført ca. 6.500 ligegyldige fotos, og så er der musikken, som har medført en del musikstykker.
Det har hjulpet på kvaliteten af musikken at kan ai-rense disse tudsegamle indspilninger.
De indspilninger af mit første band Cold Turkey var ret slemt at høre på. De var trods alt fra 80´erne
Men de geniale tekster, og den geniale musik, skal bare huskes i 100 år frem. Så renset fremstår de nu Tip-Top.