tonituff´s
Galleri

 
forrige billede Til galleri Næste billede

Her sidder de to skøre unger Jeab og Pet. Pets far døde da han var et par år, så han havde som mange af de andre børn kun sin mor og bedstemor. Det er ufattelig mange børn der vokser op uden en far i huset. Mine egne to Jeab og Man U havde jo heller ikke deres far.

Først da de var 4 og 7 år kom der en lang smuk Dansker ind i billedet. Og han rejste jo også hjem efter 3 ugers ferie.
Til gengæld fik de så deres mor hjem igen. De få bath der kom ind i familien med min ankomst, var lige det der gjorde at Djell kunne blive hjemme.

Pet var meget reserveret i starten, han anede ikke hvad ben han skulle stå på, og der gik nok et par dage før jeg kunne få øjekontakt med ham. Det var som om han var skyldig i at have taget Jeab fra os.
Jeg giver jo altid hånd når jeg hilser på folk, men han kiggede altid ned i jorden.

Efter et par dage havde jeg dog drillet og skubbet så meget til ham at der efterhånden kom smil på. Han kunne også se at den måde jeg boksede med Jeab og Man U på, var ret meget anderledes end den måde man omgik hinanden på hjemme. Han forstod efterhånden at man godt kan gå gennem livet med pis og papir, i stedet for at gå og kigge ned i jorden.