tonituff´s
Galleri

 
forrige billede Til galleri Næste billede

Men altså, jeg er sgu også mærkelig, her er Manenut malet op til hendes bryllup. Og min smukke datter har ligeledes fået malet fjæset. Jeg er ikke glad for den påtaget "skønhed" Nut er en supersmuk pige, altså når hun ikke er malet som her. Kun min egen kone, da vi blev gift, var fantastisk smuk med lidt farver i fjæset.

Hvis man har læst med her på tonituff helt fra "lang historie" #1 så har man allerede dannet sig et billed af hvad f... for en tosse ham tonituff er. Jeg er simpelthen så primitiv og gammeldags, at jeg passer perfekt ind i det samfund der er her i Tagae. De er ikke nået længere frem end til 1955 set med vores vestlige øjne.

Der bor mennesker her der ikke har hverken strøm eller rent vand. Der er ikke een her, der står om morgenen foran klædeskabet og tænker; nå, hvad skal jeg så tage på i dag. Jeg er kommet her i snart 12 år, og møder stadig gamle mennesker der kun har haft det samme tøj på. Først når det er formuldret helt væk, køber eller får de noget andet.

Det er selvfølgelig ikke alle, men der er ikke nogen her der smider noget ud, om det er tøj eller noget andet. Alt bliver brugt, eller går i arv til det til sidst opløses i støv. Men uanset hvor fattige menneskene er her, så har de noget der nu næsten er forsvundet hjemme i Danmark og Vesten.

Fornuft, Omsorg, næstekærlighed, godhed og en glæde ved det liv de har. Det er en fuldstændig anden verden at komme ind i her. og jeg tænker at måske 0,001 % af vestlige mennesker kan være i dette underlige samfund. Og jeg er så lige den 0,001´ne % for jeg stortrives her.