tonituff´s
Galleri

 
forrige billede Til galleri Næste billede

Her kan man tydeligt se hvordan fotografier snyder, jeg er slet ikke så fed i virkeligheden. Det er byens to falangs der har fået besøg af David, en Australsk falang. Han er kæreste med Aom´s søster og han har heller ikke noget imod at den typiske drik her hos Otto er Chang. Jeg drikker helst Shinga hvis det skal være øl, men allerhelst fanta.

Det er altid fedt når vi tre non-thai mødes, så bliver der snakket Tysk, Engelsk og dårligt Thai. Vi får virkelig vendt verdenshistorien, og vi har den fællesnævner at vi ikke tåler ufornuft og tåbeligheder. Det er åbenbart den ting der kan bringe os helt herud i røv og nøgler. Her er der ikke noget tåbeligt, det kan simpelthen ikke forekomme, her gør man kun fornuftige ting.

Det lyder som om jeg skamroser dem der bor her i byen, men alle ting foregår som de altid har gjort, det er gennem hundrede år man har lært at gøre det rigtige. Hvis der opstår noget med een i byen, taler man lige sammen, og løser det, som man har gjort de foregående 100 gange.

Som feks. da en af de ældre i udkanten af byen blev ramt af kræft. Det var en kvinde der, som så mange andre ikke havde en skid, men hun kunne jo ikke ligge i et lille skur der, helt alene. En af de få rige i byen, der har et rigtigt hus som han kun er i et par gange om året, det kunne man selvfølgelig bare bruge.

Så den syge blev bragt derop, og man arrangerede munke og en fest. Der blev bedt, og samlet lidt penge ind til den stakkels gamle kone. Der blev ikke engang tænkt over det, man gjorde det bare.