|
Nok om den sløve landsby i denne omgang, nu skal vi en tur til Bangkok. Jeg sørger altid for at komme til Thailand i april, og igen hen i september. Her er det altså i april, der var hele 5 unger med. Det er en mission for mig at få hevet de unger ud af den støvede landsby, så den står altid på ferie i april. Jeg ber Djell om at spørge ungerne hvor de helst vil hen. Koh Samui, eller Khao Lak.
Men de skøre unger kender jo ikke til det, at skulle bestemme så vigtige sager. Enden bliver at jeg finder noget på nettet, og her i år fandt jeg altså et resort nede i Krabi. Altså jeg giver tlf. nummeret til Djell, og så ringer hun og får der rigtige pris. Vi sparede nok 10.000 bath på den ide.
Her sidder vi på det spisested der blev lavet efter coronaen lukkede spiseafdelingen i varehuset. 4 af de restauranter der lå deroppe startede et nyt sted her i gadeplan. Allerhelst ville jeg på Xiangi Thaifood, men det var for tidligt på dagen, så de havde lukket.
Djells lillebror Milo havde kørt hele flokken herind, og han skulle bare ha´ til benzinen. Og så havde vi jo nogle dage her i Bangkok, hvor de kunne spise med gratis.
|
 |