tonituff´s
Galleri

 
til foto 81 Til galleri Næste billede

Vi skal lige tilbage til Khao Lak i nogle billeder, Khao Lak står altså stadig som den bedste ferie jeg længe har haft. Måske skyldes det at ungerne havde lige den alder hvor de havde fundet ud af hvad en normal familie var for noget. Og med det mener jeg jo familier i den "rigtige" verden. Og jeg ved godt at det er sagt nogle gange, men man skal tænke på hvad de to børn har haft af familieoplevelser i de første mange år af deres liv.

De har været alene med deres mormor, og hele livet her de været i en lille landsby ude i røv og nul. De har intet andet set, eller hørt end det der er sket i deres landsby.
Da de var blevet 4 og 7 år, kom der pludselig en underlig hvid mand sammen med deres mor de i øvrigt ikke havde set i halvandet år, og førte dem rundt i et Thailand de ikke anede fandtes.

Men altså her i 2019 havde vi jo været afsted et par gange før, så dette år vidste de hvad det hele gik ud på. Og de gik ind til denne ferie med nogle forventninger, i stedet for at de som i andre år ikke anede hvad det var for noget de var i.
De var med andre ord blevet "normale" børn, og de havde ingen besvær med at bestille fra en menu, de kunne endda sidde ved et rigtigt bord uden at virke akavet.