|
Den "mindste" af mine drenge, som i dag er vel oppe i 30´erne. Ufatteligt mærkelig at se mine egne unger, når jeg nu har fået nogle nye papbørn. Især da der ikke har været et eneste lighedspunkt. 2 drenge af stenbroen i København, mod 2 unger fra et hul langt nede ved Cambodja.
Mine børns liv i en middelklassefamilie, hvor der ikke manglede noget. Altså hvis man spørger mine unger i dag, ville de nok sige at de aldrig fik noget, og at de nærmest levede i armod.
Hvor de nye børn, rent faktisk levede i armod. Forskellen mellem de to sæt børn skal findes i opdragelsen, mine egne to kunne jo sammenligne deres liv med børn fra mere velhavende forældre. Og jeg kunne så omvendt pege på nogle familier der havde langt mindre end mine to. Trods alt havde de tøj på kroppen og tag over hovedet.
Der hvor mine nye børn lever er der ingen forskel, for der er ingen der har noget som helst. Og den levevis man har her, har ikke ændret sig i 100 år. Jeg var måløs da jeg landede her i 2014, der var ikke en skid i huset. Ingen vand, intet legetøj, ingenting for børn.
Mine to børn i Danmark havde reoler fyldt med legetøj, de havde hver deres værelse på 25 kvm. Computer, Amiga, bib-bib-spil og elektroniske plast-ting der drønede rundt på gulvet. Når vi var hjemme, var ungerne væk på deres værelser. Det var nemt at være Lone og mig.
Mit nye hjem er totalt anderledes, alle, børn som voksne sidder ude i pavillonen og taler sammen. Ungerne løber selvfølgelig rundt ude på vejen, men der er ingen der er "væk" i noget. Alle taler med alle, og der er ofte 10 forskellige naboer med i floken. Der er altid gang i køkkenet, og der spises hele tiden. Hele tiden kommer og går mennesker ud og ind.
|
 |