|
Kvantespring frem til en fødselsdag, tænker jeg det er. Det var altså ikke håndbold det hele, der var familieliv også. Begge mine brødre fik en dreng og en pige, hvor jeg fik to drenge. Jeg har altid været ked af at jeg ikke også fik en pige, jeg tænker at man vokser som forældre når man har både en dreng og en pige.
Heldigvis er der syv år mellem mine drenge, så der har ikke været de helt vilde slagsmål. Jeg tog hævn da jeg kom til Thailand i 2014, der var jo en sød lille pige på 7.
Det som var helt nyt for mig, var jo også helt nyt for disse 2 unger min kone havde. Bortset fra at jeg ikke lignede nogen af de andre fædre i byen, jeg var jo ligesom lang og hvid. Hvor jeg troede at det ville være svært at komme ind i familien, viste det sig bare at de børn der levede her ude i røv og nul, bare pludselig havde en ny far.
Det er meget svært at forklare, men der er ikke den afstandstagen eller undren over et helt fremmed menneske. Og ikke een i hele landsbyen undrede sig. Hvor jeg dog under folk fra vesten at møde disse ludfattige, men utroligt kære mennesker. Det minder om intet hjemmefra.
Her er der ingen der dømmer andre, om det er gamle mennesker der har gået i det samme tøj de sidste 22 år, eller nogen der ikke ejer en skid, så er alle lige. Alle er ligemeget med i de forskellige events der foregår, og alle deltager i alt på lige fod.
|
 |