|
Jeg kan se på "Batmobilen" at det er 1998, og jeg kan se på det øverste foto at jeg tryller for ungerne med mine specielle kokkekundskaber. Hold da kæft hvor de bare elskede mig for den gang kødgryde jeg kunne trylle frem. Har måske nævnt et par gange før, men mit lange campingliv startede tilbage i 1977 hvor jeg også løb ind i Lone.
Vi boede begge i Folehaven, hvor jeg drønede rundt som en super lækker Disco-dreng. Og når jeg kom glidende på min 750 cc Honda K7, var der ikke en pige der ikke lige drejede hovedet. (og så den anden vej:-) Men Lone kunne selvfølgelig ikke lade den lækre Disco-dreng være.
Men, vi kunne altså også se hinanden fra vores altaner, så der gik ikke lang tid før vi var smeltet sammen. Vi var bare et perfekt par, og det holdt i næsten 30 år. Men ind i mellem er skæbnen bare så grusom, så vi blev revet fra hinanden i 2005. Det var sgu et dybt slag, men det var 30 gode år.
"Batmobilen" var en Nissan Cherry og den var 7 år om at køre hen over Kasselbakkerne. (sådan føltes det altså) Men vi kom da helt til Nice, Hvor Isabella med sin mand havde opbygget en campingplads. Vi var nogle af de første gæster de havde.
Hendes forældre havde en campingplads på den anden side af vejen der hed "El Toro". Ja, det lyder jo ret Spansk, så Isabella lavede "Green Park" på den anden side af vejen, som passede mere til Nice og omegn. Og vi var her nogle gange sidenhen.
|
 |