|
På sådan 16 kvardratmeter kan der sagtens sidde 30 mennesker, selv om jeg ikke kendte et eneste menneske, blev jeg bare revet ind i hytten. Der stod 3 gange så mange udenfor, men de var meget opsat på at jeg kom ind og fik en god plads.
Jeg var lidt ukomfortabel ved at skulle sidde der midt i en flok mennesker jeg ikke kendte, men hele tiden var der folk der rykkede sig, og rykkede på mig. De nærmeste viste mig hvor jeg skulle folde hænderne, og hvor jeg skulle bøje hovedet. Det var som om at jeg var et barn der skulle lære det for første gang.
De var alle sammen super glade, og det smittede på en underlig måde, jeg kunne sgu heller ikke lade være med at lade mig rive med. Bagefter var der servering ude ved bordene, og jeg skal love for at der var Thaimad, som i Thaimad. Jeg var glad for Yaya kunne udpege de retter hun mente at jeg kunne tåle.
Hold op hvor var jeg overvældet, det var de gladeste mennesker og den behageligste stemning. De dansede bare rundt, og uden nåde blev jeg bare hevet i armene, med ind i dansen. Jo mere akavet man kunne té sig, jo mere anderkendelse fik man. Jeg fik ret megen anderkendelse, hvis i kan forstå den.
|
 |