|
På vej igen, det eneste jeg kendte til, i Bangkok var Lumpini Park. Så jeg stoppede en Tuk-Tuk. Yaya og ungerne gloede helt mærkeligt, men sådan kan jeg altså overraske ind i mellem. Midt mens vi gik sløvt hen ad vejen, prejede jeg den Tuk. Jeg sagde på flydende Dansk; Lumpini Park. Lidt efter bremsede Tukken foran parken.
Hvis man ikke har været her før, skulle man altså snige sig herind hvis man en dag kommer til Bangkok. Den er kæmpe, og der er alt muligt. Det er ikke bare en park med træer rundt omkring. Der er legepladser rundt omkring, og da vi skulle have noget at spise var der langs det ene hegn, på ydersiden en masse boder. Yaya bestilte og vi fik stukket føden ind mellem tremmerne.
Så havde vi lige pludselig en picnik midt på græsset. Det var faktisk først her jeg lagde mærke til at de to unger var rykket sammen. De kan normalt ikke udstå hinanden hjemme i Tagae, men pludselig sad vi alle 4 som en slags familie og guffede ris og kylling på græsset i Lumpini Park. Hvad der for børn hjemme i Danmark var helt normalt, var helt nyt for Jeab og Man U.
Jeg kunne bare se på de unger at de nød det, aldrig havde de siddet sammen og spist. Vi byttede risklumper og kyllingestykker, og vandflasken gik på omgang, det var sgu fedt at se. De kunne sidde og tale sammen, normalt råbte og skreg de til hinanden.
|
 |