|
Selv om min guide havde et fint hus, lignede alt rundt om huset bare lort som alle de andre skure i landsbyen. Det kriplede altså bare i mig for at begynde et større oprydningsprojekt lige her. Hold kæft et uoverskueligt rod alle vejne.
Yaya havde et dejligt køkken inde i huset, men maden blev altså tilberedt her ude på disse mærkelige beton-esser. Milo som lillebroderen hedder er straks i gang med noget stegning. I min skræk havde jeg allerede set at vi skulle spise noget fra dette køkken.
Heldigvis blev mine skumle tanker afbrudt af, at der kom en pige med en Scooter, hun stillede den på vejen, og kom hen med nøglen til mig. Jeg gloede jo lidt vantro på pigen, men til stor overraskelse kunne hun tale Engelsk. For you the next 8 days sagde hun.
Pigen var en af Yayas utallige niecer, Yaya kom ud og gav hende 100 bath, som var betalingen for scooteren i 8 dage. Hun sagde at pigen hed Op, senere fandt jeg jo ud af at det var Aom der bare blev udtalt; Op. Hun spurgte om jeg kunne køre på sådan en, jeg kunne jo kun grine mens jeg viste hende mit kørekort hvor alle tre motorcykel kategorier var stemplet af.
Jeg havde kørt MC i 5 år, så jeg var ikke imponeret af den 75 cc "knallert" hun kom med.
|
 |