|
Da Kanya fandt den dejlige Dansker tilbage 2014, anede hun ikke at det også var en super dygtig rockguitarist hun havde fundet. Det var jo bare et ekstra plus, alle ved jo at rockmusikere er nogle fantastiske dejlige mennesker.
Og så kunne hun jo prale hjemme i landsbyen med at hun havde fundet en rigtig "Rockstar". Første gang jeg var hjemme i Kanyas hus, tilbage i sommeren 2014, kunne jeg ikke rigtig forliges med at der kun var vand et par dage om ugen. Så jeg fik "købt" en brønd. så der var vand altid.
Jeg fik også købt cykler til de to børn, og to sække ris á 50 kg. Hver gang jeg stødte på noget der ikke i min verden var helt ok, fik jeg købt eller lavet det. Tagrender der var itu fik jeg skruet sammen, et TV der var fra 1971 blev byttet ud med et 47" fladskærm. Og så fik jeg købt et køleskab.
Bare de almindelige ting som er helt normalt for os i Vesten, var noget der fuldstændigt fik rettet op på denne familie. De anede ikke at de manglede det, før jeg fik det ordnet. Hele landsbyen var i chok over hvor nemt livet kan være når ting bare er i orden.
Kanya protesterede hver gang jeg fik købt noget, det var ubegribelige summer for hende. Men efter et par gange her i Danmark, forstod hun hvorfor det var nødvendigt.
|
 |