tonituff´s
Galleri

 
forrige billede Til galleri Næste billede

Lidt mere orden var der hos Milo, han boede med sin kone i et resort med 6 højhuse. Så der var lidt mere styr på det. Her viser han stolt sin lille guldklump frem, senere skred hun dog fra ham, og guldklumpen som hed Terath, blev anbragt hjemme hos konens forældre.

Heldigvis boede bedsteforældrene ikke langt fra Ban Takae hvor min kone boede. Aftalen var at Terath kom hjem til Djell hver weekend. Første fredag hvor jeg var i huset, kom bedstemor med den lille pige, og jeg kunne næsten ikke rumme, hvor glad den lille tøs var.

Jeg var endnu ikke inde i hvordan systemerne virkede hernede i bunden af Thailand. Jeg tænkte bare, sikken en overglad lille pige, det var dog utroligt. Først søndag aften hvor vi skulle aflevere hende hjemme hos bedste, opdagede jeg hvor ked af det hun også kunne blive. Hun stortudede, og havde bedstemor ikke haft fat i hende, var hun løbet efter motorcyklen da vi kørte derfra.

Jeg hader jo når børn ikke har det godt, så jeg var noget rystet. Senere efter nogle gange i Thailand, kunne jeg jo se at det var hver gang hun skulle hjem, at hun brød sammen. Men også når vi hentede hende, var hun så glad at hun næsten kunne græde af glæde.

Hold kæft hvor var jeg dårlig når hun skulle afleveres. Men jeg regnede hurtigt ud hvorfor, et kig ind i bedstemors hus; der var intet, en lille hal lignede det. og i et hus der lå langt ude på markerne. Et barn på 2 år her i dette "intet" det var for mig det samme som tortur.

Havde det været i Danmark, var hun øjeblikkeligt blevet fjernet af myndighederne. Og det havde været på forsiden af Ekstrabladet.