|
Rundt om i Ban Takae, sidder der tudsegamle mennesker. Ofte er det nogle usle boliger eller skure de bor i. Første gang man kommer her til denne del af Thailand, og ser den fattigdom der er her, er det sgu svært at se på. De ejer intet, har kun det tøj de står i, ofte er der hverken vand eller strøm.
Men de er i live, fordi de kommer næsten dagligt til bryllup eller begravelse. Der kan de så få lidt mad og lidt samværd. Og så er der et sammenhold i denne landsby, de andre kommer forbi med lidt vand og mad. Dem af dem der er i stand til at gå, kommer også i templet et par gange om ugen.
Ad mærkelige omveje kom jeg så lige forbi i denne landsby, og skulle være vidne til det. Fuck hvor havde jeg det svært, de første gange. Nu da jeg har været her en del gange, ved jeg jo hvordan det hænger sammen. Og der er jo 1000 små landsbyer her i midt Thailand hvor det er det samme.
Uanset hvor i verden man er, så lever man med det man har og kan. Og har man intet, så lever man med det. Ham her på billedet har levet hele livet her i Takae, har måske engang for 20 år siden været en tur i Bangkok. Han ved intet, aner ikke hvordan jordkloden ser ud, ved ikke hvordan livet er opstået. Hans viden er kun baseret på hvordan han får dagen til at gå.
|
 |