|
Da familien havde luret den lange hvide Dansker an, skulle han da også ha´ et foto af familien, men altså uden Djell og Jeab. Og her er svigermor stadig ok i hovedet. Men der var nu ingen der ellers undrede sig over denne Europæer der var kommet til byen.
Dagen efter jeg ankom skulle vi til et bryllup, og jeg blev selvfølgelig bare hevet med. Og Djell sagde at det var vigtigt at vi kom, de ville gerne have en "falang" med. Nå, sagde jeg jamen så er det jo godt at jeg kommer. Jeg havde på dette tidspunkt ikke set en eneste anden hvid, og troede at jeg var den eneste i hele byen.
Det var meget mærkeligt for mig at være i dette bryllup. Ingen i hele denne landsby holdt en afstand til sådan en stor hvid mand, de var ligeglade om jeg så havde været lilla.
De hev mig ind midt i stuen, satte mig ned og gav mig en tynd øl i hånden. Alle skubbede og masede rundt, små børn kravlede rundt over det hele. Jeg blev behandlet præcis som alle andre, ingen gloede ekstra fordi jeg var der. Det var bare de sødeste og rareste mennesker jeg nogensinde havde mødt.
|
 |