|
Denne guide her var sgu også lidt glad for den lækre kæreste hun havde fundet. Og måske har jeg nævnt det før, men den lange række af tilfældigheder der bragte os sammen, er sgu af en anden verden.
Jeg havde siddet på et hotel og skrevet tonituff.dk på de Thai pengesedler jeg havde i lommen, hvorfor?. En af de sedler havnede hos en lokal pige, hvordan?. Hun er tilfældigvis meget royalt anlagt, og forstår ikke at nogen kunne finde på at skrive på kongen.
Hun har ikke engang en mailadresse, men måtte få sin chef Noi til at oprette en Gmail til hende. Hun skriver så at hun er meget vred. Og man skal altså ikke skrive på Bumipol. Hvad fanden bilder jeg mig dog ind?
Min mailadresse dengang var toni@tonituff.dk og jeg havde ikke brugt den i mange år, Det var en jeg fik da jeg lavede tonituff.dk men på det tidspunkt brugte jeg kun min arbejdsmail. En indskydelse ud af det blå, får mig til pludselig at gå ind på den mail jeg ikke havde brugt i årevis. Hvorfor?.
Der lå hundrede af mails, og langt de fleste var spam-mails. Jeg havde markeret det hele til sletning, men en mail stak alligevel ud, jeg fik lige et glimt af: Thailand, så jeg åbnede den, jeg havde jo lige været en tur i Thailand.
Jeg aner ikke hvorfor jeg lige følte mig kaldet til at svare på den ligegyldige mail. Måske fordi jeg simpelthen var faldet på røven over det land. Jeg skulle bare tilbage, næsten uanset hvad. Og også fordi jeg ikke bryder mig om at blive skældt ud.
Jeg skrev tilbage til "Thailand71" at jeg var ked af at hun følte sig stødt over min utilgivelige brøde, men jeg alligevel ville tilbage til Thailand endnu engang. så kunne hun jo spøtte på mig når jeg kom forbi. Åbenbart var det nok at jeg lige undskyldte, for hun skrev igen at jeg var tilgivet.
Hvorfor jeg skriver igen, ved jeg ikke, men jeg skrev at jeg ville opleve det andet Thailand, og især templerne og Khao Yao national park. Hun skrev endnu engang: Oh, my home is close to Phanum Rung, and Khao Yao not far from my home, I know everything. Its very pretty.
Utroligt som vi bare pludselig skrev frem og tilbage, og til sidst skrev jeg at jeg godt kunne bruge en Guide til at vise mig rundt i Buriram distrikt, især når hun nu var så pisse klog. Hun skrev bare: Im ready, come.
Im on my way, skrev jeg tilbage, og så gik jeg ellers igang med Internettet. Hoteller og ture blev planlagt.
|
 |