|
Men altså, der blev bare skabt et bånd til den pige. Og selvfølgelig drengen også, men de var jo bare nøjagtig som alle andre i landsbyen. Jeg var i noget jeg aldrig havde været i før. At en hel landsby bare var søde, venlige, omsorgsfulde og kærlige over for alle. Alle kunne komme hos alle, og alle, store som små gik bare ind, unger løb ud og ind hele tiden.
Når der kom små børn ind i vores hus, var vi bare forældre for dem, de kunne tage lidt mad, eller tænde for fjernsynet. De vidste hvor alting var, og det vidste de også i nabohuset. Ofte kom de bare hen og ville sidde på skødet et stykke tid, men de var hjemme alle steder.
Jeg tænker at det er sådan en pædagog i en stor børnehave må have det. Noget vanskeligt for mig, lige de første dage efter jeg er landet her. Men efter et par dage falder det bare naturligt, og man tænker ikke videre over det. Der er bare et andet liv her ude i nul og nix.
|
 |