|
Mama Pan sidder sikkert og undrer sig over den lange hvide mand der pludselig var i hjemmet. Jeg kom aldrig helt på linie med Pan, dels talte hun kun Khmer, og hun var også ufattelig indadvendt. Men vi hilste selvfølgelig altid høfligt når vi kom hjem fra et eller andet. Men mere end det, blev det ikke til.
Allerede efter et par år, var der tegn på demens, hun kunne pludselig bare gå rundt uden at vide hvor hun var. Og langsomt holdt hun op med at tale til nogen. De sidste par år har hun bare siddet og kigget ud i det blå, og ikke været til at komme i kontakt med.
De dage hvor Djell er rundt til noget, sidder jeg selv sammen med Pan, og når jeg henter noget Cola eller en Is til hende, syntes jeg at hun liver en lille smule op. Hvis jeg spørger om hun vil ha´ noget "Beer" kan hun lige give et lille nik, og så henter jeg et glas øl til hende. Hvis hun ikke nikker, betyder det nej.
|
 |