|
Efter den lille detalje, og efter et kæmpe pres lander vi på kirkegården. Det lyder helt skørt, men det var altså bare så vigtigt for Kanya, at hun fik sagt tak til Lone for at have taget sig af mig i mange år. Hun plagede, og plagede i lang tid, så til sidst måtte jeg tage herud.
Jeg ved ikke om det bare var noget jeg ville ha´ for mig selv. Og Kanya kunne jo være bedøvende ligeglad, med det liv jeg havde haft for mere end 10 år siden. Men hun blev bare ved og ved, så vi kørte altså herud. Hun sang et par sange fra de varme lande, og så var hun ligesom lettet.
|
 |