|
Nå, efter den lumre historie skal vi jo også videre. Her har mine tre unger sammen med Jar fundet noget sjovt. Jar er vel nok den gladeste dreng i hele Tagae, og her fremme i 2026 er han stadig en flittig gæst i vores hus. Selv om både Man U og Jeab er draget ud i den vide verden, kommer han næsten dagligt.
Jeg holder sgu meget af den dreng, han har det samme som jeg selv. Han retter på ting, ruller vandslangen op og fjerner skrald der ligger og flyder. Jeg bliver altså bare så glad for de børn og unge mennesker her i byen. De er opdraget helt anderledes end unge i "vesten".
De har bare en respekt for os "ældre", så snart de kommer ind på grunden hilser de på Thai-manér. Deres situationsfornemmelse er bare helt i top. Uanset hvad man er i gang med, byder de ind med hjælp. Det ligger bare i dem at opføre sig ordentligt.
|
 |