|
Et af de berømte "selvfies" i en jungle nede ved Cambodia med 2 Khmer børn. Efter at have været her i 3-4 dage, begynder jeg sgu at holde af de to skøre unger. Jeg kan fornemme at fra vi kom, er deres puls gået fra 54 til 154.
Så meget er der sket i deres liv på bare en lille uge, som ellers tager 5 måneder. Det kræver ikke meget hjernekraft at regne ud hvor røvkedeligt der er her, når der kun er en bedstemor, og 2 børn på 4 og 7.
Der stod et oldgammelt fjernsyn, af den type med billedrør, og hvor farverne næsten var forsvundet. Det er alt den underholdning der er her. Så kommer den mor de ikke har set i halvandet år sammen med en lang hvid mand.
Og pludselig drøner vi rundt til markeder og butikker. Vi kommer helt ind til den store by hvor der er huse i flere etager. De har aldrig set noget så mærkeligt.
Jeg elsker det jo her, og sjovt som de to skøre unger elsker at vi kommer væk herfra. For mig er det en helt ny verden, og når vi kører op til Buriram er det for de to unger en helt ny verden.
|
 |