|
Så blev der tid til en Safari tur. Det er klart at vi skal lidt rundt på øen, det er vel hele ideen med at holde ferie. Og især når der nu er to små med.
Der gik lidt tid for de to små før de ligesom forstod at vi var her for at ha´ det sjovt og godt.
De har selvfølgelig ferie fra skole, men ferie for dem betyder bare at de ikke skal i skole. De kommer aldrig væk fra hjemmet, så fra at de til hverdag bare går hjem efter skole, bliver de i ferien bare hjemme. Og ofte går de alligevel over i den tomme skole og bruger boldbanen.
Det var uvirkeligt for dem at man kunne tage andre steder hen, køre store busser, sejle med færger og bo på duftende rene hoteller. Det var ret tydeligt at se, at de elskede at vi alle 4 var sammen hele tiden. Alt var en helt anden verden end den de ellers kendte.
|
 |