|
Tagae, en landsby landevej langt inde i Thailand, nærmest nede ved Cambodja. Der sker ikke en skid her.
Men det er netop dét der er så godt ved livet her i Tagae, Ban khok Sadao, Khok Min, Prakhon Chai, Buriram, Thailand.
Hvis jeg havde skyldt en formue i Skat, eller havde skudt en Rocker, ville jeg gemme mig her i byen. De ville aldrig finde mig.
Jeg tænker at jeg nok kun er 1 ud af 100.000 fra vores verden i vesten der vil kunne leve her. De fleste ville løbe skrigende væk, men jeg stortrives altså her. Hold op hvor jeg elsker den stilhed og de mennesker her i byen. Jeg er mærkelig.
Når der først er gået et par dage med den underlige ro her, falder alt på plads for mig. Jeg skal jo ikke en skid, jeg rister en pølse og et par spejlæg, lister det op på et par skiver toastbrød, og så sidder jeg og nyder stilheden. Stilheden bliver lige afbrudt af en "traktor" eller en flok bøfler der lige kommer forbi ind i mellem.
Når der går nogen forbi på vejen, råber de lige noget ind til mig, og jeg siger errrr som betyder et eller andet. Når Djell er her råber hun også errr, så jeg tænker at det betyder ja ja.
|
 |