|
Så er vi endelig landet på hotellet, og her er udsigten fra altanen. Fra dette foto blev taget, til de to skøre unger og den lækre vicevært lå nede i poolen, gik ca. 1 min.
Vi havde nu også været undervejs i lang tid. Hold op hvor brugte vi meget tid i den pool, og til sidst fik selv Man U smidt badelufferne. Han var kongestolt da han plaskede rundt uden de åndsvage luftpuffer.
Og Fanari resort i Khao Lak var bare super. Lækker lækker morgenbuffet, superrent alle steder, søde mennesker alle vejne. Selvfølgelig er "dobbelsengene" kun 120 cm. Så det er lidt presset, men jeg elsker jo at være tæt på min chokoladebrune kone, så det var helt fint for mig.
|
 |