|
Jeg står tit her og ser ud over landskabet, ja undskyld mig, men jeg er altså ret begejstret over denne udsigt. jeg kan næsten ikke vente til jeg kan stå her endnu mere (måske hver dag) og kigge ud over disse marker. Selv om risen knap nok er kommet op, står jeg og falder i staver.
Når jeg lander her om nogle år, skal konen og jeg på den længeste rejse nogen har taget siden Marco Polo, vi skal bare ture rundt i Thailand. Nord, syd, øst og vest. Og vi skal se det hele mindst 3 gange. Og i al hemmelighed kan jeg da røbe at så kan resten af verden rende mig i r....
Mens jeg nyder livet i dette mærkelige land, vil jeg tænke på alle dem hjemme i Danmark jeg kender. Og jeg vil smågrine lidt, for jeg tænker at mange af dem, vil ryste lidt på hovedet mens de grubler over hvad der egentlig blev af ham Tonny.
|
 |