|
Jeg fatter altså ikke at den udsigt hiver så meget i mig, en kæmpe gåde. Det må have været noget uforløst fra et tidligere liv der gør det. Tiden går i stå når jeg står her.
Det lyder mærkeligt, men hvad man ikke får med på dette foto er varmen der omslutter een, lydene af mærkelige dyr der pusler i græsset. Musikken der langt væk fra ruller hen over markerne.
Og så de underlige fugle der ind i mellem kommer glidende forbi. Jeg er helt væk i det, og der er sikkert en psykolog der kunne fortælle lange historier om det.
|
 |