tonituff´s
Galleri

 
forrige billede Til galleri Næste billede

Afslutning på en anden skole, vores unger går jo på Ban Takae school, men der er flere af Djells familie der går på Ban khok Sadao school. Så vi drøner selvfølgelig afsted. Det er en større fest når man afslutter skolen, og skolen her i Sadao afslutter en dag før vores skole.

Der deles blomster og penge ud til de elever der er færdig med skolen. Lige her er det en af Man U´s bedste venner som også er en nabodreng der er færdig med skolen.

Jar som han hedder i daglig tale, er bare en super dejlig dreng. Da materialerne kom til mit murprojekt, blev sten og grus bare smidt af på vejen. Uden at blinke begyndte Jar bare at slæbe materialerne ind på vores grund.

Sådan en kubikmeter grus og 50 betonsten er ikke bare lige at spøge med når det er 40 grader. Men Jar knoklede bare på til den sidste sten var på grunden. Jeg gav ham selvfølgelig 300 bath, og han skulle presses til at tage dem.