|
Yeps, der gik ca. 2 sek. så hang hun der.
Inderst inde bliver jeg sgu bare varm om hjertet med den tillid den lille pige viser mig, Helt fra hun kun kunne kravle har hun hængt på mig. I starten var det en gåde for mig, men da jeg efterhånden fandt ud af at hun derhjemme ikke havde noget som helst. De fleste huse her i midtthailand er bare en skal, der er intet inde i husene.
Det eneste hun kunne foretage sig var at sidde midt på gulvet og glo ud i luften. Så kunne hun selvfølgelig gå udenfor og ind igen, men det var alt. Pludselig dukker der en lang Dansker op med hendes faster, og så skete der alt muligt.
Hold op hvor må det have været rart for hende at der var en fantastisk verden uden for hendes hus. Det blev selvfølgelig hurtigt en rutine, at hun kunne komme hjem til Djell i weekenderne. Selv om hun stortudede når vi afleverede hende søndag aften, var hun i himmerrige når vi hentede hende fredag eftermiddag.
Gennem alle mine gallerier har jeg rost og rost disse små venlige mennesker, men lige den del her, har jeg sgu været rasende over. Det er altså bare sådan her, og så kan jeg jo rase alt hvad jeg vil. Der er intet alternativ, forældre her er nødt til at tage til Bangkok og arbejde.
Jeg kommer jo fra det 21 århundrede, og er landet i noget som bare ikke kan ændres. Det tærer bare så meget på mig, Jeg kan sidde hjemme i Danmark, og når det bliver fredag, skriver jeg altid til Djell; hent nu den lille pige.
|
 |