|
Jeg bliver en teenager når hun sætter det look op, det er sgu næsten pineligt, men hvad fanden kan man gøre? Hun scorede en vildt lækker vicevært fra Danmark, og hvem fanden tror på skæbnen? Efter de 700 tilfældigheder der førte os sammen, er jeg selv næsten overbevist.
Et splitsekund i en lejlighed i februar 2014 sad jeg og "doodlede" tonituff.dk på sjove pengesedler. Rent tidsfordriv, jeg tænkte ikke et sekund over hvad jeg gjorde. Der var 3 dage tilbage af min ferie, så var det ellers bare hjem til kolde Danmark igen.
Jeg havde lige stoppet et forhold, så jeg sad bare hjemme og kiggede min mails igennem, og det var en mail jeg kun var inde på med års mellemrum. Da jeg lavede tonituff.dk fulgte der 5 mailadresser med, men jeg brugte kun min firmamail.
Pludselig gik jeg altså ind på toni@tonituff hvor der selvfølgelig lå 100 mails fra de sidste 5 år. Alle de sædvanlige spammails slettede jeg, så der lå en håndfuld mails tilbage. Jeg fik øje på en mail der hed: Thailand1971, og da jeg jo lige var kommet hjem fra Thailand, åbnede jeg den selvfølgelig.
Stor overraskelse, en pige der skældte ud over noget skrift på en Konge. Jeg skulle lige tænke mig om over hvad pokker det handlede om. Men fandt ud af at det handlede om de pengesedler jeg havde skrevet tonituff på. Hun var ikke glad over den uartige opførsel.
Jeg beklagede selvfølgelig, og lovede at jeg aldrig ville gøre det igen. Men jeg skrev også at jeg syntes at det havde været en fed ferie, og jeg ville tilbage til Thailand igen. Hun skrev så Welcome. Og de templer jeg gerne ville se, lå lige ved siden af hvor hun boede.
Jeg aner ikke hvad der gik igennem mit hoved, men jeg skrev at hun selvfølgelig kunne følge mig rundt når hun nu var så klog.
|
 |