|
Så ringer en lille pige hjemme fra Tagae, hun savner os. Det aftales at hun selvfølgelig bare kan komme. Vi har jo ferie, og skal bare rundt og ha´ det sjovt.
Hun bor til hverdag hos hendes mors forældre, og i weekenderne kommer hun over til min kone. Hendes mor arbejder i Bangkok, og hendes far, min kones lillebror arbejder også i Bangkok.
Hun ved godt at den store hvide mand er kommet til landet. Og så vil hun jo med rundt til alt det spændende. Og ikke mindst væk fra bedsteforældre og røvtrist landsby.
Djell spørger mig ikke engang, hun ved at jeg elsker den lille pige, og selvfølgelig skal hun med rundt. Det er så sjovt og underligt at se, hver gang der kommer fremmede børn ind i vores hus, så er Djell og jeg bare forældre til dem.
Total mærkeligt for mig de første gange jeg var i Tagae. Børn jeg aldrig havde set før, kom hen og ville lyftes op. Det er en helt anden opdragelse her, fra de er 0,5 år lyftes de bare rundt fra den ene til den anden.
Slår de sig, eller får en rift, går de bare til den nærmeste voksen. Alle er forældre for alle børn. Når man har været her nogle år, og levet i det, giver det bare god mening.
|
 |