|
Det er ud på de sene timer, men det stopper jo ikke toget, så jeg tager et super billed mere. Hun ser godt nok forskrækket ud over alle de farlige dyr der tilsyneladende findes i hendes land.
Hun skulle bare vide hvad jeg har set af slanger og skolopendere i hendes baghave. Hun er dog godt klar over hvad der sker når man prøver at håndtere en skorpion. Det har hun stadig i smertelig erindring.
Det var endnu et af Djells skøre projekter. Hun havde en stor beton-ring, så hun købte 10 små skorpioner. Tanken var jo at de skulle vokse sig store, og selvfølgelig ende på panden. Hun vidste bare ikke at skorpioner jo er små ingeniører, som kan grave.
De gravede sig ud, og en af dem var altså blevet så sur at den løb ind i huset og stak hende i fingeren.
|
 |