|
Og så havde guiden jo to søde børn der absolut ikke opførte sig som børn i Danmark ville have opført sig. Jeg vidste godt at guiden boede her i området, det havde hun fortalt nede på Samui, men det var slet ikke lagt ind at vi skulle være i hendes hjem. Der var lagt hotel ind flere steder, og det første hotel var 4you i Ban Khok Sadao.
Som var nabobyen til Tagae hvor hendes hus lå. Helt sindsyg tilfældighed, der var 7 km. fra 4you til hendes hus. Jeg havde siddet hjemme i Danmark 9.856 km. derfra og fundet 4you i Google, og kun valgt det fordi ejeren var Tysk gift, og lige havde startet dette resort. Det kostede 448 kr at ringe og bestille værelse.
Da jeg var landet på Koh Samui og lagde planerne over min rejse på bordet, sprang den guide op som en græshoppe. Sadao, Sadao råbte hun og så vild ud i ansigtet mens hun pegede på min plan. My home my home gentog hun, hun var helt rund på gulvet. Hun kendte ikke til 4you, hvilket hun var lidt ked af, indtil jeg fortalte at det altså også var helt nyt.
Men klart at vi som det første skulle hjem i hendes hus. Hun havde arrangeret at vi blev hentet i lufthavnen af hendes lillebror. Lufthavnen i Buriram er som de andre små lokale lufthavne, man sætter en stige hen til døren på flyet, og så går man ned midt på banen. I en lang kø går man så hen til ankomsthallen, i et lille forrum er der et løbebånd hvor kufferterne så kommer efter ca. 2 min.
Der er kun en glasdør mellem kuffertrummet og ankomsthallen, så alle familierne kunne stå og se ind til os der ventede på kufferterne. Guiden pegede ud på hendes familie der var kommet i stort antal, jeg tænkte om lillebroderen måske havde en bus.
Endelig kom vi ud, og hele banden stod jo og hilste på den måde Thaier jo hilser. Man krammer ikke, så det var hurtigt overstået, så kom der to børn gennem mængden af familie, de gik lige hen til mig og hang på hvert sit ben. Jeg smilede nervøst og tænkte; hvad f.... Guiden begyndte at pille børnene af mig mens hun sagde; sorry, my kids.
|
 |